Spring til indhold

Steinkjer

Koordinater: 64°01′22″N 011°29′20″Ø / 64.02278°N 11.48889°Ø / 64.02278; 11.48889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Steinkjer
Våben Kort
{{{kommunevåben}}}s kommunevåben Steinkjers beliggenhed
Fakta om Steinkjer
Kommunenummer: 5006
Fylke: Trøndelag
Kommunesæde: Steinkjer
Areal: 1.563 km²
Indbyggere: 23.955 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Anne Berit Lein (fra 2020) Rediger på Wikidata
Sprog: Neutral
Websted: www.Steinkjer.kommune.no/
Steinkjer på Commons

64°01′22″N 011°29′20″Ø / 64.02278°N 11.48889°Ø / 64.02278; 11.48889

Steinkjer station.

Steinkjer (sydsamisk: Stientjie; tidl. Stenkjær) er en kommune i Trøndelag. Kommunen ligger inderest i Trondhjemsfjorden og grænser mod nord til Namdalseid, Namsos og Overhalla, i nordøst og øst mod Snaså, i syd mod Verdal, Indre Fosen og i vest mod Inderøy og Åfjord. Ved Kommunereformen i Norge blev Verran lagt sammen med Steinkjer kommune fra 1. januar 2020, efter gensidigt lokalt ønske.[1].[2][3]

Kommunecenteret Steinkjer er det tredjestørste byområde i fylket og administrationssted for Trøndelag fylkeskommune.

[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Steinkjer kommer af norrønt stein-ker, som betyder dæmning eller opbygning af sten, men brugt om opstemning for fangst af fisk, f.eks. laks. Ogna, Byaelva og Figga, som har udløb her, har altid været gode lakseelve. Fram til 1925 ble navnet skrevet «Stenkjær».[4]

Bølareinen er hovedmotivet i et større helleristningsfelt i Stod i Steinkjer kommune, ved fylkesvej 763
Steinkjer set fra Nordsihaugen.
Steinkjer fra Nordsihaugen. Billederne er taget i perioden 1880-1890 af Axel Lindahl. Fra Nationalbibliotekets billedsamling.

Bølareinen er en naturalistisk helleristning af et rensdyr i fuld størrelse. Den ligger ca. 30 km øst for Steinkjer centrum langs Rv. 763 ned mod Snåsavatnet og er et bevis på at der boede folk her ca. 6.000 f. Kr.

Steinkjer med småbyerne Mære og Egge har været et historisk magtcentrum i norrøn tid og tidlig middelalder. Flere betydningsfulde arkæologiske fund er gjort i området. Bardalfeltet i Sør-Beitstad er en af Nord-Trøndelags største samlinger af helleristninger. Skeifeltet syd for Steinkjer er Nord-Trøndelags største gravfelt med hele 113 gravhøje. Der findes der også kogegruber, bautastene og et ringformet husanlæg med otte hustomter.

Snorre Sturlason fortæller i Heimskringla at ladejarlerne Svend Jarl og Erik Jarl havde deres hovedsæde i Steinkjer og fejrede jul der før de forlod landet i 1016.

Høvdingesædet Egge på moræneryggen nord for Steinkjer er nævnt flere gange i sagaerne. Trond Haka, Olve på Egge og Kalv Arnesson boede der. Kalv deltog i bondehæren som dræbte Olav den hellige i slaget ved Stiklestad i 1030. Ved Egge er der gjort rige gravfund fra en periode som strækker sig fra omkring år 200 til 1100.

Steinkjersannan var ekserserplads og militærlejr i omkring 300 år fra 1600-tallet til 2002.

Stedet fik ladestedsrettigheder 7. maj 1857 og blev by. Betegnelsen «Bygdernes by» genspejler de rige og aktive bygder omkring som gjorde det muligt at udvikle stedet da kystskibsfarten tog til i slutningen af 1800-tallet. Det opstod en betydelig handelsvirksomhed baseret på trælast og jordbrugsprodukter.

Steinkjer blev sin egen kommune den 23. januar 1858. Kommunen blev udskilt af Stod kommune som en bykommune og havde ved oprettelsen 1.150 indbyggere. Den 15. august 1900 blev byen hærget af en brand, hvor den oprindelige træbebyggelse forsvandt. I løbet af få år blev byen genopbygget i jugendstil. I 1902 blev en ubeboet del af Ogndal overført til Steinkjer. I 1941 og i 1948 blev dele af Ogndal med henholdsvis 57 og 78 indbyggere overført til Steinkjer. I 1948 blev desuden en del af Egge med 70 indbyggere overført til Steinkjer.

Uden krigen blev bykernen bombet 21. og 22. april 1940, hvor tre fjerdedele af bebyggelsen blev totalskadet. Efter krigen blev byen genopført og fremstår i dag som en by i funktionalistisk efterkrigsstil.

I 1964 blev bygdekommunerne Beitstad, Sparbu, Ogndal, Egge, Stod, Kvam og Steinkjer sammenlagt til den nye Steinkjer kommune med til sammen 19.582 indbyggere. Årets efter sammenlægning stod kirken i Steinkjer færdig, hvilket markerer afslutningen på midtbyens genrejsning. I 1964 havde Steinkjer 4.325 indbyggere. Blandt andet takket være bygderne er Steinkjer i dag en af landets største jord- og skovbrugskommuner, og dermed et vigtigt økonomisk grundlag for kommunen. Der er mange store land- og skovbrug; særligt med produktion af korn og mælk.

I oktober 1998 fik Steinkjer formelt omstillingsstatus af Kommunal- og regionaldepartementet på baggrund af en rapport, der viste, at kommunen ville miste over 600 arbejdspladser inden 2010 uden specielle tiltag. Det medførte, at man i flere år satsede på Steinkjer som »IT-byen«.

Steinkjer har til trods for sin nordlige beliggenhed et stabilt klima som tillader landbrug. Steinkjer har oplevet temperaturer over 32 varmegrader om sommeren til 25 kuldegrader om vinteren.

Steinkjer rådhus

Videregående

[redigér | rediger kildetekst]

Steinkjer har fem videregående skoler; Steinkjer, Mære, Egge, Sparbu og Kvam.

Steinkjer videregående skole byder på seks forskellige studieretninger: Allmenne, økonomiske, administrative og skomager fag, formgivingsfag, helse- og socialfag, hotel- og næringsmiddelfag, idrætsfag samt salg og service. Dertil har de en nystartet naturvidenskablig linje, og skolen har modtaget den nationale realfagspris for 2004. Deres slagord er «mangfoldighed og mening».

Egge videregående skole er også Steinkjer Tekniske Fagskole. Skolen byder på seks forskellige studieretninger: byggefag, mekaniske fag, elektronikfag, tekniske byggefag, medier og kommunikation samt træarbejdsfag og allmenfaglig overbygning.

Mære landbruksskole ligger ved Mære kirke i Mære. Skolen tilbyder Naturbrug og er sammen med Olav Duun videregående skole i Namsos den første skole i landet som tilbyder linjen "Entreprenørskab og virksomhedsudvikling" for elever med gode virksomhedsideer eller med drømmer om at skabe eller udvikle en virksomhed.

Nogle af de årlige kulturelle begivenheder og arrangementer i Steinkjer er Steinkjerfestivalen, Steinkjermartnan, Vikingfestivalen, Hilmarfestivalen og Risrock.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Mære kirke er en middelalderstenkirke bygget mellem 1150 og 1200 i Mære.
  • Egge museum.
  • Steinkjer kirke, med Weidemann vinduer.
  • Bølarein, Stod.
  • Byafjellet (Senderen, Svarttjønna osv.)

Personer fra Steinkjer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Steinkjer i Store norske leksikon
  2. ^ Vedtak 812 i Endringer i kommunestrukturen publiseret af Stortinget.
  3. ^ Opheim, Aagot (2017-01-14). "Verran og Steinkjer må vente". adressa.no. Arkiveret fra originalen 4. august 2020. Hentet 2017-11-29.
  4. ^ "Stenkjær er gammel skrivemåte for Steinkjer". www.steinkjerleksikonet.no. Hentet 2019-11-03.
  5. ^ trondheim.no/augusta-aasen . Arkiveret 07. august 2020
  6. ^ En av våre mest fremragende politikere | Tidsskrift for Den norske legeforening
  7. ^ http://bora.uib.no/bitstream/handle/1956/2654/Dr.Avh._Brit_%20C.Stuksrud.pdf?sequence=1 Arkiveret 13. august 2017 hos Wayback Machine "Loven av 29. mai 1901 ga ca. 200 000 kvinner stemmerett. Censusgrensen ble satt til 300 kroner på landet og 400 i byene. De gifte kvinnene kom også med dersom de oppfylte de kriteriene som Louise Qvam hadde foreslått. VG skrev at dette ville bli ”en gavnlig Modvegt mod Mandens Ensidighed og en del kvindelige Overdrivelser”29) Det skulle være kommunevalg i 1901, og kvinnene skulle for første gang bruke sin stemmerett."
  8. ^ Kristofer Uppdal – Store norske leksikon