Internet: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: an:Internet, ksh:Internet |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{QA-intro}} |
{{QA-intro}} |
||
'''Internettet''' er en af de vigtigste opfindelser fra det [[20. århundrede]]. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er [[e-mail]] og [[hjemmeside]]r. For fremtiden vil koncepter såsom [[Video on demand]] og Voice over IP ([[VoIP]]) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis [[fjernsyn]]et og den traditionelle [[telefon]]. |
'''Internettet''' er en af de vigtigste opfindelser fra det [[20. århundrede]]. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er [[e-mail]] og [[hjemmeside]]r. For fremtiden vil koncepter såsom [[Video on demand]] og Voice over IP ([[VoIP]]) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis [[fjernsyn]]et og den traditionelle [[telefon]]. |
||
==Webbaseret teknologi== |
==Webbaseret teknologi== |
||
Versionen fra 19. jul. 2007, 22:22
 | Hvad handler artiklen om?. Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Internettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er e-mail og hjemmesider. For fremtiden vil koncepter såsom Video on demand og Voice over IP (VoIP) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis fjernsynet og den traditionelle telefon. Alt det står på internetter er sandt, det står selv på internettet.
Webbaseret teknologi
I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret opnår den en potentiel brugermasse som er lig med antallet af brugere på nettet, derfor er det nogle gange i de forløbne år set at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid. Dette fænomen har blandt andet medført en it-boble i slutningen af 1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs netop fordi det er så svært at vurdere en idés potentiale på internettet.
Nedenfor er listet en række af de ting internettet har ført med sig:
Teknisk definition
| Lag | Lagnavn | IP bårne/relaterede (har RFC) |
|---|---|---|
| 7 | Program | HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP... |
| 6 | Præsentation | AFP... |
| 5 | Session | RPC, NetBIOS... |
| 4 | Transport | TCP, UDP, RTP... |
| 3 | Netværk | IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP... |
| 2 | Datalink | Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44... |
| 1 | Fysisk | V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX... |
Se Warriors Of the web for en animeret introduktion til teknologien bag internettet.
Internet er et WAN-datanet, der forbinder andre mindre datanet. Inter-net er sammensat af de 2 ord inter, som beyder mellem - og net, som på dansk er forkortelsen af datanet. Dataterminaludstyr (f.eks. computere) i internet kommunikerer med hinanden via protokoller.
Det største offentligt tilgængelige datanet i verden kaldes i daglig tale også simpelthen internet eller internettet (Note: Det har tidligere været udbredt at skrive dette net med stort I, men det regnes nu for korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav). Nettet er organiseret i domæner. World Wide Web er den del af internet, som kan nås via HTTP-protokollen.
Internet benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol og for eksempel TCP, UDP, ICMP og IGMP på OSI lag 4. Eksempler på TCP-baserede protokoller på OSI lag 5: POP3, IMAP, SMTP, FTP, HTTP, HTTPS, Telnet, NNTP. Alle disse protokoller er dokumenteret i såkaldte RFC'er.
Eksempler på andre meget brugte protokoller og andet: PPP, SLIP, LDAP, SSL, VRML og P2P.
Nogle af de mest kendte ting, der gør brug af disse protokoller er e-mail, nyhedsgrupper, FTP, World Wide Web, Gopher, SSH, finger og IRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget ovenpå disse.
Privatpersoner og private virksomheden opnår forbindelser til internet ved at anskaffe en internetforbindelse fra en internetudbyder. Forsknings- og undervisningsinstitutioner er ofte forbundet til et forskningsnet.
Man kan tilslutte en computer til internet på forskellige måder:
- Som privat bruger var den mest udbredte metode via et modem, der er tilsluttet en telefon. Forbindelser via modem er stadig meget udbredt.
- I de senere år det blevet mere almindeligt med en såkaldt bredbåndsforbindelse, f.eks. en ADSL-forbindelse eller via antenneforeningens kabel med radio- og tv-signaler.
- De fleste virksomheder og institutioner har et netkort i hver computer, der er forbundet til et LAN, og det er normalt forbundet til internet via en router og ADSL eller en hurtigere forbindelse. Imellem router og lokalnet kan evt. anvendes en firewall.
Se også
Eksterne henvisninger
- DR's tema om internet - en hjælp til begyndere
- RFC
- Virtual Society, 5th January 2000, Sally Wyatt: They came, they surfed, they went back to the beach: why some people stop using the internet
- 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget
- BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net
- What's wrong with internet [e-mail og internet kritisk].
- http://www.archive.org/ gemmer gamle internet sider.
- Dansk Sprognævn: Internet eller internet?
- Show your IP address
Internettets historie
- ISOC: History of the Internet
- dmoz: Timelines
- Internettets historie fra 1957 -
- Internettets historie
- En projektopgave om Internettet